VELKOMMEN til hvalpedagbogen SIDSE & Thirsgaards Tjegge 

 

Her kan du se billedgalleriet af hvalpene og under   billederne kommer løbende opdateringer om hvalpenes trivsel & udvikling.

Uge 1:

9 tøser så dagens lys den 29/3, alle sorte 

Fødslen startede kl. 9:40, kl 18:30 var der født 8 sunde, raske hvalpe og en dødfødt. Sidse var helt fantastisk i hele forløbet

Uge 2:

Så  er der allerede gået 1 uge, tøserne vokser med lynets hast, de har mere end fordoblet deres fødselsvægt, der er ro i kassen inden længe begynder de, at åbne deres øjne, helt fantastisk, så hurtig det går, jeg er lige forundret hver gang

Uge 3: 

Hvalpene er nu begyndt på tredie uge, Sidse plejer og passer dem, som om hun aldrig har gjort andet

De vokser med lynets hast, og det varer ikke længe før kassen er for trang og de skal flyttes til kravlegården

Øjnene er åbne og de stavre rundt på deres små tykke og usikre ben

Så er kravlegården taget i brug, hvalpene har fået halsbånd på og neglene er blevet klippet første gang 128 negle blev det til

Uge 4:

Den sidste uge er der sket meget. det er helt fantastisk at se, hvor hurtig de vænner sig til nye omgivelser

Tøserne er nu begyndt at blive præsenteret for mange forskellige ting i form af legetøj og forskellige lyde, støvsuger, køkkenmaskiner, børnebørn der larmer

Papirene er blevet udfyldt og sendt til DKK og kuldet kommer til, at hedde rødstrømperne

De har fået deres første ormekur, skal lige hilse og sige, de kunne bestemt ikke lide det

Der er også kommet lyd på, når de leger, en uge hvor der er sket rigtig meget

Så har hvalpene fået deres første måltid, mums hvor det smagte, de har fået tænder, og børnebørnene er begyndt at nusse med dem

De har igen fået klippet negle, og er begyndt at komme lidt ud, madmængden er blevet øget og de udvikler sig med lynets hast, jeg kan se de stor trives, og motorisk er de super velfungerende meget nysgerrige og et helt igennem meget homogene

Uge 5:

 Tøserne har fået ormekur x 2,denne gang i lidt skyr, så smagen var meget bedre end første gang. De render nu selv ud i løbegården, vi er begyndt at have dem med ud på græsplænen, det går bare stærk nu. Inden vi ser os om, er de flyttet hjemmefra

Uge 6:

Ohh de er bare søde, de bliver mere og mere selvstændige,der bliver spillet CD for dem hver dag med forskellige lyde fra hverdagen. De leger mere og mere ude, og gyngen er det store hit lige nu.

Vi går ture hver dag, og de fjerner sig mere og mere fra os, på de ture, de tager det hele i stiv pote

Hvalpene får næsten dagligt besøg af vores børnebørn, så der er bare knald på, og lige om lidt flytter de hjemmefra :(

Uge 7

Så er der kommet bekræftelse på rødstrømpernes registrering fra DKK, så nu er de lovlydige hundeborger :)

Navne på hvalpene bliver:

Sweetwater`s Ulla Dahlerup

Sweetwater`s Drude Dahlerup

Sweetwater`s Suzanne Giese

Sweetwater`s Bente Hansen

Sweetwater`s Karen Jespersen

Sweetwater`s Karen Syberg

Sweetwater`s Natalie Zahle

Sweetwater`s Astrid Stampe

Uge 8:

Så er hvalpene blevet chippet og blevet lovlydige hundeborger

Hvalpemapperne er gjort klar

De første hvalpe flytter hjemmefra de 24-05, det bliver så fantastisk for dem, at starte på deres nye liv i nye dejlige hjem :)

TRÆNING:

Så er træningstider klar:

Den 18/6

Den 25/6

Den 2/7

Den 9/7

Den 16/7

Den 30/7

Alle dage starter det kl 10:30

1. GANG HVALPETRÆNING

Så har vi haft første gangs træning, i høj himmel og solskin, Helt fantastisk, næsten for varmt, da de kære hundefører skulle give den lidt ekstra gas, hvilket var svært for dem. De led nok også ? :)

Det er altid utrolig spændende at møde op til hvalpetræning første gang. Har hvalpene udviklet sig som forventet og har de levet op til deres nye ejers ønsker

Alle hvalpe var i flot foderstand og man kunne se de stor trives i deres nye hjem

Vi fik trænet lidt balje øvelser, plads og spring øvelser, så alle fik lidt at arbejde med på hjemmefronten til næste gang

Efter endt træning fik vi vanens tro kaffe og kage ved hytten

Glæder mig til næste gang den 25/6 kl. 10:30

2. GANG HVALPETRÆNING

Vi fik trænet sit, bliv lineføring, balje og board

Der blev givet lektier for , håber der kommer nogle velforberete ejer næste gang, så vi kan fortsætte den positive træning

Vi fik kaffe og kage i hytten, Susanne havde bagt, vi fik den flotteste fodboldbane med snolder på

TAK for en dejlig dag

3. GANG HVALPETRÆNING

Havde glemt mit kamera, håber på tilgivelse

Så er det blevet aften, og jeg sidder og laver et tilbageblik på den træning vi havde i dag

Der er var en del justeringer, i forhold til den træning vi havde sidste gang, men i det store hele gik det godt

Lineføring, sit og bliv, balje og board-træning var på programmet, som jeg regner med, vil blive trænet til næste gang vi ses

En dejlig dag i selskab med dejlige hundefører

Vi sluttede en god dag af i hytten, med kaffe og kage, som farmor ? havde bagt (En rigtig dejlig kage) TAK til farmor :)

4. GANG HVALPETRÆNING

Havde idag husket kamera :)

 Vi fik trænet lidt board træning, sit og bliv, og dummien var også fremme

Lidt fin-pudsning og løftet pegefinger, men havde det hele været perfect, havde jeg nok været urolig :) og nogle af jer, fandt ud af, at træerne ikke vokser lige ind i himmelen

Kaffen blev indtaget i hytten, kagen havde Sørens mor bagt (farmor), godt vi har alle de pensionister til at bage

TAK for idag

5. GANG HVALPETRÆNING

Vi har haft 5 gange hvalpetræning, vejret var ikke med os, men et hvert vejr er hundevejr :)

Kunne godt tænke mig, i arbejde mere med kontakten til jeres hvalpe

Vi havde et travlt program, som jeg forventer i går hjem og træner med

Vi sluttede dagen af med kaffe i hytten

6. GANG HVALPETRÆNING

Så for pokker, sidste gang hvalpetræning er overstået i silende regn, og vi skal sige tak for denne gang

Vi startede med lidt lydighed og justeringer af små problemer, apportering af duer 

Vanen tro sluttede vi af med, at app. pølse, som nogen måtte sande ikke var helt så let som de troede

Efter endt træning gik vi i hytten, hvor vi grillede pølser ,fik  kold kartoffelsalat og kaffe med hjemmebag

Steen og jeg vil gerne sige tak for et dejligt arrangement i hytten, tak for jeres fremmøde og gode humør

HUSK: i er altid velkommen her i huset, til en lille hunde-snak eller bare en kop kaffe, i kender adr. og tlf.nr.